Personlige kompetencer
  PERSONLIGE KOMPETENCER

     
 

Selvtillid

Selvtillid er i denne sammenhæng defineret som troen på, at jeg kan håndtere en konkret (type) situation/udfordring. Tillid til at jeg kan.

Selvtillid kan overordnet siges at være et produkt af summen af elevens livshistoriske oplevelser af at kunne mestre/håndtere situationer/udfordringer.

Selvtillid har både kognitive og følelsesmæssige elementer og er en personlig kompetence, som bygger på de mere basale personlige kompetencer; valg- og selvkompetence – men som man kan arbejde selvstændigt med i en pædagogisk sammenhæng.



Konkret arbejdes der med to lag af selvtillid. Situeret selvtillid – dvs. selvtillid, som har rod i konkrete situationer/udfordringer.
Og en mere generel selvtillid, som er afledt af den situerede selvtillid.
Det i form af en ”generel sum af selvtillid” inden for en konkret kontekst eller type situationer.
På den måde kan selvtillid smitte fra et område til et andet.

Høj selvtillid Lav selvtillid
Søger udfordringer
Ser problemer som helst skal undgås
Sætter sig ambitiøse mål
Lavt ambitionsniveau
Vilje til at fastholde og nå sine mål
Ikke fastholdende, giver let op
Lærer af sine fejl og forsætter ufortrødent
Hænger fast i egne utilstrækkeligheder eller forhindringer på deres vej
Imødegår truende situationer med en tro på egne evner til at håndtere dem Tendens til at se mangelfulde præstationer som udtryk for egen utilstrækkelighed


Åbn skema til udskrift

Selvtillid afklares gennem struktureret selvvurdering med støtte fra en underviser/vejleder.

Selvtillid styrkes primært gennem styrkelse af den situerede selvtillid.

Den udvikles hovedsagligt gennem:

  • Oplevelser af at kunne – Dette er kongevejen til selvtillid
  • Opleve at andre, som ligner en selv, mestrer en situation, som man selv har svært ved at mestre. Det viser, at mestring ligger inden for rækkevidde.
  • Gennem positiv feedback fra rollemodeller og andre vigtige personer.
  • Gennem stressreduktion og korrektion af fejlfortolkninger af egne kropslige og følelsesmæssige reaktioner på udfordringer.
Den personlige kompetence 'selvtillid' styrkes hovedsagligt gennem det daglige arbejde og dets udfordringer – kombineret med daglig vejledning.

Valgkompetence


Valgkompetence er forenklet sagt elevens evne til afbalanceret at vælge på baggrund af en refleksion over situationen og selv-refleksion over eget bidrag og muligheder i relationen/ sammenhængen.

Særligt med henblik på at gøre det der skal til, for at kunne mestre nye opgaver og udfordringer.

Der er tale om en udpræget kognitiv delkompetence.

Elementer i valgkompetence kan være:

Refleksion og selv-refleksion Reflektere over den situation, man befinder sig i og over de bagvedliggende betingelser herfor - samt reflektere over sig selv og sit eget bidrag til relation, situation og sammenhæng.
Selvvurderingskompetence På baggrund af refleksion og selvrefleksion at kunne vurdere egne muligheder og begrænsninger realistisk set i forhold til situationen/ sammenhængen.
Vurdering af egne læringsstrategier Vurdere og revidere egne kompetencer, evner, talenter, færdigheder og læringsstrategier med henblik på at styrke egen læring.
Biograficitetskompetence At kunne se og forstå sig selv i en større sammenhæng i tid og rum på en sådan måde, at man opdager sine muligheder og begrænsninger for at kunne have levet sit liv anderledes, taget andre valg gennem tiden og i nuet.

Åbn skema til udskrift

Valgkompetence kræver, at man kan forholde sig til sig selv. Det er en kompetence, som i stigende grad bliver nødvendig efterhånden som uddannelses- og arbejdsliv individualiseres.
Evnen til at træffe hensigtsmæssige valg hænger uløseligt sammen med evnen til at kende til sig selv, og til at tænke rationelt over tingene.

Valgkompetence vurderes gennem personlige samtaler, fortolkninger af det eleven gør, test og selvvurderingsredskaber. Eleven kan træne sig i valgkompetence ved f.eks. at bruge logbog og portfolio i værkstedet.
Der er tale om en indadrettet kompetence, som underviseren/vejlederen ikke kan se direkte, men hun kan se og især høre ”resultaterne” af.

Valgkompetencen styrkes primært i både den daglige og den formelle vejledning.

Selvkompetence

Selvkompetencen, drejer sig om de følelsesmæssige sider af vores liv.
Selvkompetence er lidt forenklet, at have en fri og ufordrejet adgang til egne følelser, stemninger, kropsreaktioner, motiver og behov – og at bruge denne adgang til at vejlede sig selv i forhold til udfordringer og dilemmaer i relationen, situationen og sammenhængen.

Elementerne i selvkompetence er:
Følelsesmæssig kompetence Evnen til at etablere, udvikle og fastholde nuanceret adgang til egne følelser – og reagere passende herpå. Evnen til ikke at blive følelsesmæssigt oversvømmet på den ene side og til ikke at blive følelsestom på den anden side. At kunne sætte ord på egne følelser og stemninger.
Kontakt med sig selv Kunne mærke egne følelser og kropsfornemmelser – også når de er ambivalente.
Følelser som rettesnor At bruge sine følelser mv. som indre rettesnor for, hvad der er det rigtige at gøre.
Skelne væsentligt fra uvæsentligt At kunne skelne mellem hvad der er vigtigt og mindre vigtigt for en selv. At kunne handle i sociale sammenhænge ud fra denne skelnen.

Åbn skema til udskrift

Som det ses, overlapper de valgte elementer i selvkompetence hinanden betydeligt. Det vigtige er at få et billede af den kompleksitet, som ligger i begrebet selvkompetence; ikke i en skarp definition eller afgrænsning af dens elementer.

Hvor valgkompetence kan ses som den ene side af mønten, kan selvkompetence ses som den anden.

I al udvikling spiller det følelsesmæssige ind. Følelsesmæssige tilstande kan hæmme eller fremme udvikling. Mange elever har behov for at styrke deres selvkompetence for at kunne indgå i forpligtende fællesskaber og længerevarende udviklingsforløb.

Selvkompetencen er vigtig for at kunne træffe afbalancerede og holdbare valg, samt for at kunne indgå i sociale sammenhænge.

Selvkompetence vurderes gennem personlige samtaler, fortolkninger af det eleven gør, test og selvvurderingsredskaber.

Ligesom valgkompetence vurderes selvkompetence først og fremmest fortolkende ud fra observationer/samtaler og kræver opmærksomhed og empati.

Selvkompetencen styrkes primært i både den daglige og den formelle vejledning.

© 2008 RKA - Realkompetenceafklaring
Kontakt: mail@realkomp.dk